Hvad sker der, når 8. klasse fra Issø-skolen møder en 103 år gammel skonnert og et hold biologer?
Om bord på Fylla skraber eleverne prøverne fra havbunden og ser med egne øjne, hvordan livet under havets overflade påvirkes af iltsvind. Samtidig oplever de den Maritime kulturarv, som har præget livet i det sydfynske øhav i århundreder. Når eleverne selv undersøger havet, skaber det både viden og personlig forbindelse til deres lokale natur.
Læringsprojektet hedder "Under Øhavet" og indtil nu har omkring 2.000 skolebørn fra Sydfyn deltaget! Læs hele historien og se semidokumentaren om eleverne fra Issø-skolen og deres tur på Fylla lige her: https://www.geoparkoehavet.dk/underoehavet
"Under Øhavet" er et samarbejde mellem Geopark Det Sydfynske Øhav, læringsskibet Fylla og forskerne fra SDU, med støtte fra de fire geopark-kommuner: Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.
Fotos af Freja Kock Christlieb.



